.

Aktiviteter

I 1. halvdel af DSS-IWM projektet, blev der i Danmark på basis af IPM Consults prototype fra 2015 færdig udviklet en operationel online dataversion af ’IPMwise’(BSS), som kan hjælpe med både at planlægge og gennemføre ’integreret ukrudtsbekæmpelse’ (IWM) i Danmark, som følger generelle principper for ’integreret plantebeskyttelse (IPM) jf. Direktiv 2009/128/EC.

Dette BSS baseres på >25 års resultater fra forskning i IWM i Danmark, herunder konstruktion og validering af tidligere BSS. Sammenlignet med disse, er der i IPMwise indbygget lidt større sikkerhedsmarginer (højere krav til effekt og mere forsigtig konvertering af aktuelle effektdata til dosis-responsfunktioner). Som følge heraf, kunne der allerede i projektets første halvdel frigives 1. driftversion af IPMwise i Danmark. Dette skete i samarbejde med Fa. Datalogisk A/S, som sælger IPMwise i Danmark.

Sideløbende hermed blev der etableret en prototypeversion af IPMwise i Danmark, hvor sikkerhedsmarginerne blev reduceret, og både driftsversionen (DSS1) og en version med reducerede sikkerhedsmarginer (DSS2) blev herefter afprøvet i danske feltforsøg i vinterhvede og majs. Dette skete for at undersøge, om nogle af sikkerhedsmarginerne evt. kunne justeres med henblik på yderligere reduktion af herbicidforbruget.

Samtidig blev der konstrueret prototyper af IPMwise, som var tilpasset til forhold i vinterhvede og majs i  hhv. Tyskland og Spanien, og ligesom i Danmark på 2 niveauer af tilstræbte sikkerhedsmarginer.

Afsluttende afprøvningerne i feltforsøg sker i foråret 2019, og resultater afventes i løbet af efteråret 2019.